- Year:
- Condition:
Christian Keller, 19.10.1858-8.6.1934, læge. Født i Kbh. (Helligg.), død på Frbg., urne på Ass. kgd. K. blev student 1875 fra Borgerdydskolen i Kbh. og tog 1883 medicinsk embedseksamen. Efter kortvarige kandidatpladser på Oringe og Frbg. hospital måtte han ved faderens pludselige død 1884 overtage dennes stilling som forstander for den af ham grundlagte K.ske åndssvageanstalt i Kbh. Skønt ung og uerfaren påtog han sig at føre faderens gerning videre og begyndte straks energisk og målbevidst sit omfattende organisationsarbejde for den danske åndssvageforsorg, samtidig med at han under økonomisk vanskelige kår måtte passe sin private praksis på Nørrebro for at kunne eksistere. Allerede 1886 blev han medlem af kommissionen til omordning af åndssvageanstalterne og 1888 medlem af kommissionen til organisation af det danske døvstumme- og åndssvagevæsen hvor han blev den bærende kraft. Resultatet af K.s arbejde blev loven af 26.3.1898, hvori der planlagdes en helt ny åndssvageanstalt i Jylland, adskilt fra østifternes anstalter, den senere K.ske anstalt i Brejning som han med stor dygtighed, en imponerende arbejdsevne og et betydeligt fremsyn indrettede og opbyggede til dens nuværende betydelige størrelse og til at blive en europæisk mønsteranstalt. Allerede 1890 opgav K. helt sin private praksis, og fra 1900 blev han overlæge ved anstalten i Brejning. Han gennemførte her ved en terrænmæssigt heldig placering af bygningerne frie former for plejen af de åndssvage, således at anstalten i så høj grad som muligt fik karakteren af et kollektiv med eget landbrug, gartneri, bageri og vandværk. Alle unødvendige indhegninger og afspærringer sløjfedes. De samme tanker videreførte han i de to senere øfilialer: Livø for kriminelle, vagabonderende mænd og Sprogø for let åndssvage, seksuelt abnorme kvinder hvor der inden for selve øens område skabtes fuld frihed for dem der interneredes. Det var K.s originale idé at anbringe disse specielle patienttyper under øfofhold, og det vellykkede resultat vakte megen opmærksomhed. Også andre filialer lykkedes det K. at oprette, således bl.a. anstalten i Ribe. Mens den K.ske åndssvageanstalt kun rummede plads til 207 elever ved K.s overtagelse af ledelsen var der, da han 1932 tog sin afsked, på moderanstalten og dens filialer plads til i alt 1539 elever.
K. var den utrætteligt og målbevidst arbejdende organisator og nyskaber inden for dansk åndssvagevæsen. Han forstod i en sjælden grad de åndssvage og var dem en opofrende ven. I forskellige tidsskriftartikler slog han til lyd for sine synspunkter og ideer på dette område, men fik ikke tid til egentligt videnskabeligt arbejde. Han var den der herhjemme først foreslog kastration og sterilisation af åndssvage. Ligeledes var K. den første der anbefalede Binet-Simons intelligensprøve, s.å. (1905) som den blev bragt i anvendelse i udlandet. – En søn Otto Keller, født 19.1.1890, død 19.6.1975, tog med. embedseksamen 1914 og var 1934–60 overkirurg på Skt. Josefs hospital. – En bror, Johan Keller, født 23.6.1866, død 12.5.1930, blev student 1885 og efter at have været døvelærer og åndssvagelærer blev han 1899 skolebestyrer ved åndssvageanstalten i Brejning. Foruden, fra 1919, at redigere Nyt Tidsskrift for Abnormvæsenet i Norden skrev han en række noveller og skitser, alle med samfundets stedbørn som emne. 1915 udgav han festskriftet Den Kellerske Aandssvageanstalt 1865–1915. R. 1925. – (C.K.) Tit. professor 1892.
